Brudekjolen er noget af det vigtigste for dig på din bryllupsdag. Det er den, der sætter dig i centrum og gør dig helt speciel på din store dag.
De fleste brudekjoler skal dog tilrettes eller justeres, så de sidder helt perfekt. Og måske ønsker du endda at få lavet større ændringer på din kjole, så den bliver præcis, som du altid har drømt om.
Vi anbefaler, at du booker din skrædder i god tid inden brylluppet.
Du kan sagtens booke en tid, selv om kjolen ikke er kommet hjem endnu, men husk i så fald at tillægge 2-3 uger til den estimerede leveringsdato, så du også kan nå at afhente din kjole efter ankomsten til butikken.
Tilretning ønskes hos de fleste skræddere påbegyndt ca. 2 måneder før brylluppet, men hvis din kjole leveres senere end dette, finder de selvfølgelig en løsning, så længe du kontakter dem i god tid.
Du kan sagtens booke en tid, selv om kjolen ikke er kommet hjem endnu, men husk i så fald at tillægge 2-3 uger til den estimerede leveringsdato, så du også kan nå at afhente din kjole efter ankomsten til butikken.
Hos vores skræddere prøver du kjolen og fortæller, hvilke ændringer du ønsker. Nogle har blot brug for at få lagt kjolen op, mens andre vil have den syet ind eller ud i siderne. Der er også dem, der gerne vil have større ændringer, som at få kjolen til at dække bare skuldre. Valget er helt op til dig.
Vores dygtige skræddere rådgiver dig om, hvad der vil fungere bedst – men i sidste ende er det dig, der bestemmer, hvordan kjolen skal se ud.