Årets Panayotis-brud

Hvad går det ud på?

ÅRETS PANAYOTIS-BRUD er en årlig konkurrence, hvor brude, der er blevet gift i indeværende år, kan deltage i konkurrencen om at blive Årets Panayotis-brud.

Du kan deltage, hvis du er blevet gift i en Panayotis-kjole i 2025, under forudsætning af, at du følger @panayotisbridal på Instagram, og at vi må dele bryllupsbilleder på vores Instagram-profil samt tagge din profil.

Krav for deltagelse: Send minimum tre bryllupsbilleder, jeres navne, bryllupsdato, lidt information om jeres store dag samt dit brugernavn på Instagram. 

Ved deltagelse giver du også samtykke til, at dine billeder og historier må blive fremvist i Panayotis’ bryllupsmagasin.

Vinderen af årets Panayotis-brud får et gavekort til Hotel Vejle Fjord på 5.000 kr.

De fem finalister vinder hver et Hartmann’s rejsesmykkeskrin til en værdi af 750 kr.

Deadline for deltagelse: 8. oktober 2025

Hvordan deltager jeg?

Send følgende information:

  • Minimum tre bryllupsbilleder
  • Jeres navne
  • Bryllupsdato
  • Kort info om den store dag
  • Dit brugernavn på Instagram
  • Evt. navnet på jeres fotograf

    På mail til:

    camilla.eva@panayotis.dk 


Sørg for, at du har fotografens tilladelse til at dele billederne med os. Og send gerne fotografens firmanavn med, så vi kan give den rette kredit og tagge firmaet i opslaget.

Billederne bliver postet på både Instagram og Facebook – men det er alene likes på Instagram, der afgører hvem, der kommer i finalen.

Forløb:

Billeder af Panayotis-brude bliver løbende delt på Panayotis’ Instagram-profil

8. oktober 2025:
Fem finalister offentliggøres på Instagram
(de fem opslag med flest likes)

15. oktober 2025
Vinderen af ÅRETS PANAYOTIS-BRUD offentliggøres
(på baggrund af Panayotis’ dommerpanel)

Vi håber at du vil være med.

Vores historie

Stort tillykke til Panayotis brud Hawraa & hendes mand. 
Det er ikke kun de smukke billeder som gjorde Hawraa vandt, men også den fine historie som knytter sig til parrets store dag.

Efter en hjerneoperation blev brylluppet for Hawraa og hendes mand en drøm og en vigtig milepæl. Den 25. juli 2024 fejrede de kærligheden i Italiens smukke landskaber, omgivet af familie og venner – og billederne udstråler glæde og nærvær.

Hawraa rejste hele vejen fra København til Vejle for at finde sin drømmekjole hos Panayotis. Nu får hun æren af endnu en tur – denne gang med sin mand, Kim. Parret har nemlig vundet et gavekort til Hotel Vejlefjord på 5.000 kr.

“Da jeg bookede min første prøvning hos Panayotis, var alt klappet og klart: bobler og snacks var bestilt gennem hjemmesiden, og mine veninder og min mor var med til at gøre dagen festlig. Vi blev mødt af et smilende team og en dedikeret drømmetyder, som hjalp os trygt igennem prøvningen. Jeg havde ingen klar idé om kjolens stil, men ønskede mig en, der havde den ultimative “wow-effekt”.

Efter at have prøvet flere kjoler, faldt valget på en, som nu kan ses på billederne – men beslutningen var ikke nem. Jeg manglede den overvældende følelse af sikkerhed, så jeg kontaktede Panayotis igen for en ekstra prøvning. Drømmetyderen gennemgik alle detaljerne med mig, fra stoffet til de små tilpasninger, vi kunne få skrædderen til at lave. Denne opmærksomhed på hver detalje gav mig ro i maven, og sammen med Panayotis-teamet skabte vi drømmekjolen, som blev alt, jeg havde håbet på.” fortæller Hawraa

En kærlighedsfest i Italien

Parret fejrede deres kærlighed den 25. juli 2024 i den maleriske by Stresa i Piemonte-regionen, Italien. Efter et udfordrende år med hjerneoperation i oktober året forinden, blev bryllupsdagen den perfekte afslutning på en svær periode. 

Hawraas råd til kommende brude:
“Mit råd er enkelt: husk, det er jeres dag. Følg din mavefornemmelse i alle valg – fra kjole til mad og musik. Bryllupsdagen går hurtigt, så fokuser på at skabe minder, der fylder dig med glæde og kærlighed. Og husk, tag kun få personer med til prøvningen – alt for mange meninger kan gøre beslutningen sværere.”

Endnu engang skal der lyde et tak til vores stærke dommerpanel og ikke mindst for de lækre præmier! Tak til: Hartmann’s for et smukt rejsesmykkeskrin til alle fem finalister og til Hotel Vejlefjord for et gavekort til Hawraa og hendes mand på 5.000 kr.

Stort tillykke! Fra Team Panayotis